Afholdsbevægelsen fandt også vej til Ørslev. Det var til at begynde med Farringløse Afholdsforening, stiftet 1891, der udfoldede stor oplysnings-virksomhed med foredrag af kendte mænd og kvinder. Omkring 1907-08 stiftedes Ørslev Afholdsforening, men da formanden, Jens P. Andersen, rejste fra sognet nogle få år senere, var der ikke kræfter nok til at fortsætte. I 1912 oprettede pastor Birke Ørslev Afholdssamfund, der fik følgende bestyrelse: Træskomand Chr. Sørensen (formand), lærer Thomas Jørgensen, smedemester Anders Andersen, malermester Hansen og mejerist Petersen. Nogle år senere blev murermester Sofus Sørensen medlem og formand og var i en årrække aktiv i ædruelighedsarbejdet. Kort efter stiftedes en lignende forening i Terslev, og de to foreninger blev til sidst slået sammen.
I 1947 indrettede Johannes Nielsen en biograf bag telefoncentralen i Ørslev Gade. Salen rummede 150 siddepladser.
I foyeren fandtes billetkontor, toiletter, kiosk og magelige stole til ventende. I operatør-rummet var installeret et hyper-moderne B&O forevisningsapparat. Arbejdet på Kino blev foretaget af svigersønnen Christen Olsen (tømrer- og snedker-arbejdet), installatør Schnack, Giesegaard, Oluf Scheer, Ørslev (sanitets-arbejdet) og Henrik Hansen, Haslev (maler-arbejdet). Der blev spillet tre gange om ugen og til premieren lørdag d. 27. september 1947 spilledes det danske lystspil "Jeg elsker en anden" med Marguerite Viby og Ebbe Rode. Biografen lukkede i 1968.
Byen havde, som andre steder, bylaug og oldermand. Den sidste der beklædte dette hverv var vistnok gmd. Anders Olsen, Skovgaard. Bylauget blev i nyere tid indkaldt til møde tre gange. Først i anledning af gadekæret i den nedre bydel, som købmand H.P. Nielsen ønskede at købe. Ved dette møde blev det bestemt at naboen, smedemester Niels Jacobsen, hvis have i tidens løb var blevet til på et hjørne af gadekæret, skulle opsætte en brønd med pumpe og rør og ved-ligeholde dette for stedse. Resten af kæret blev overdraget købmand H.P. Nielsen for 450 kr. Pengene fordeltes med 200 kr. til sygekassen og resten til syge-plejerforeningen og hjælpekassen. Den 6. maj 1914 sammenkaldtes bylauget i anledning af oprens-ning af gadekærret i den øvre bydel, overfor gården matr. nr. 12a. Endelig indkaldtes bylauget for trejde gang den 3. juni 1918 angående salg af et hus i Lergravene ved Unterødvej, som fra gammel tid havde tilhørt Ørslev bymænd. Jorden tilhørte Giesegaard, men ikke huset. Her boede en mand som strøg lersten og gravede ler til lerklinede vægge.
Der blev af gmd. Ole Olsen indvarslet til et møde i Forsamlingshuset d. 7. marts 1916, hvor formanden for højspændingsværket i Haslev, proprietær Andersen, holdt foredrag. Efter mødet nedsattes et udvalg, der skulle foretage tegning af lampesteder. Hertil valgtes gmd. Peder Madsen, proprietær L.P. Madsen, lærer Thomas Jørgensen og smedemester Niels Jacobsen. Der blev i løbet af kort tid tegnet 550. Det blev dog ikke lige med det samme der kom lys i hjemmene fra højspændingsværket. Først d. 10. februar 1919 blev der oprettet en låneforening, som skulle financiere installationerne. I denne bestyrelse indvalgtes gmd. Emil Steen, Brandagergaard (formand), proprietær L.P. Madsen, Ørslevgaard (kasserer), murermester Sofus Sørensen (sekretær), gmd. Ludvig Petersen, Fælles-skiftegaard og smedemester Niels Jacobsen. Der blev optaget et lån på 220.000 kr. i Haslev Sparekasse og endelig d. 26. februar 1920 tændtes de første elektriske lys i Ørslev.
Fattighuset, eller hospitalet, som det blev kaldt til daglig, var her som de fleste andre steder en misrøgtet beboelse for de dårligst stillede i sognet. Familier der i mange tilfælde på grund af mandens drikkeri kom i nød. Der var plads til fire familier med et enkelt værelse til hver. Der var ved omkring år 1900 fælles indgang for to familier på hver side af huset, en lille brostensbelagt entre og en fælles åben skorsten, hvor de to husmødre stod med ryggen til hinanden og tilberedte maden. De forskellige sogneråd fik i årenes løb påmindelse fra distrikts-lægen om at lade et og andet bringe i orden, men stedet og menneskene forblev så ringeagtede, at man aldrig foretog sig nogen radikal forbedring af forholdene. Det første fattighus blev oprettet i 1700-tallet med bistand af stamhuset Giesegaard. Det sidste fattighus, der blev revet ned umiddelbart før anlæggelsen af den nye Terslevvej omkring 1930, menes at være opført under det første sogneforstanderskab 1862-64. Det fortælles, at da man stod for at skulle bygge det nye hospital, ville to af sogneforstanderne spare den ene mur, ved at lægge det op imod et højt stengærde ved skellet ind til naboen. Skæbnen ville at netop disse to mænd senere hen fik bolig i huset.
I de første stænderforsamlinger 1835-36 blev kravet om afløsning af hoveriet rejst fra bondeside, og i 1838 opfordrede kongen i overensstemmelse med stænderforsamlingerne til en frivillig afvikling, hvilket også skete i et betydeligt omfang. Herskabet på Giesegaard tog 30 tdr. land af Langeskovgaards lod (matr. nr. 17a) og oprettede i 1840 10 små husmandsbrug, som i de følgende år kaldtes "hoverihusene", men senere kom til at hedde Nyhusene. Deres oprettelse skyldtes forpagter Andreas Martin Lund, Ottestrupgaard, der forlangte erstatning for ophævelse af gårdmændenes hoveri til 1. maj 1838.
Der har i en svunden tid ligget en landsbykro på Ørslev Gade overfor Langagergård. Min tip-tip-tip oldefar, Frederik Jacobsen, overtog fæstet på Langagergård pr. 29. maj 1787 efter sin fader og allerede en uge senere fæstede han af herskabet på Giesegaard kroen i Ørslev. Der var tale om et hus med en krostue og nogle værelser, som tidligere havde været bortfæstet til kromand Mads Hansen. Med fæstet fulgte retten til at drive kro i henhold til herskabets kongelige bevilling af 26. juni 1784. Betingelsen for fæstet var, at Frederik Jacobsen "i henseende til Værts-Huus og Kroe-Holdet Retter sig nøye efter Allerhøyst bemeldte Kongelige Bevilling". I årlig afgift af krohold og hus skulle Frederik Jacobsen til herskabet svare 10 rdlr., og han var endvidere forpligtet til at holde bygningen vedlige, ligesom han i indfæstning i forbindelse med overtagelsen skulle udrede 100 rdlr. til herskabet.
Henimod 1800-tallet var kroens betydning så ringe, at den blev fritaget for at svare bygningsafgift. Fra 1804 synes den at være helt ophørt som krosted. Dog vides at koporal Niels Knudsen, som blev gift med Frederik Jacobsens enke, i 1812 har boet i den gamle kro nogen tid før bryllupet fandt sted i Ørslev kirke. Den sidste som boede i krohuset var skomager Mads Christian Nielsen, som døde i 1930'erne. Hvornår kroen er blevet revet ned vides ikke præcist.
Ved en udgravning til fundament for et hus der blev bygget ved siden af fandt man en gammel egeplanke hvorpå navnet "Ørslev Kro" var udskåret.
På Gashøjmarken øst for Sneslev kirke haves over-levering om et tingsted og den nærliggende Kaghøj i Kagstrup menes at være det gamle rettersted. Ting-stedet kan have været et birketing for herregården Eskilstrup.
Telefoncentralen oprettedes d. 28. marts 1916 med 27 abonnenter. Den fik navnet Bjergbakke og blev instal-leret hos tømrermester Jens P. Olsen. Abonnenterne var førhen under Terslev central.
Vandværket blev bygget i 1906 på en parcel fra Kirke-vængegaard tæt ved Forsamlingshuset. Det var på det højeste punkt i byen. Den første bestyrelse bestod af tømrer Jens P. Olsen (formand), købmand Ole P. Nielsen, hos hvem de forberedende møder havde været holdt, proprietær L. P. Madsen, Ørslevgaard, smede-mester Anders Andersen, købmand Peter Larsen og gdmn. Hans P. Nielsen, Staunskovgaard og Lars D. Nielsen, Engagergaard. I de første mange år benyttedes vind-motor indtil denne blev afløst af anden motorkraft.
Kagstrups vandværk, der ligger bag Gangsågård, er fra 1910.